Convena ønskede en forbedret webshop, som skulle være i stand til at håndtere over en million produkter. Hele opsætningen skulle laves i et smartere system med et generisk og skalerbart dataflow, der skulle kunne kommunikere mere effektivt sammen med Microsoft NAV.
Moderne ESB-arkitektur
For at give Convena en fremtidssikret webshop blev løsningen lavet på en ESB-arkitektur (Enterprise Service Bus), hvilket gør, at systemerne kommunikerer uafhængigt af hinanden igennem Azure Integration Services. Med Convenas store og avancerede systemlandskab sikrede dette en driftsikkerhed, hvis individuelle systemer skulle skaleres eller sågar udskiftes undervejs.
10 sproglag, otte valutaer, 300.000 produkter
Løsningen blev en international webshop udviklet på Optimizely-platformen, som tilbød brugerne at kunne navigere i det enorme produktsortiment på 10 forskellige sprog og med otte forskellige valutaer.
Med mere end 300.000 produkter – og en ambition om at kunne runde en million – stillede det store krav til at PIM-systemet kunne håndtere og fungere fejlfrit i samspil med resten af systemerne. Det resulterede i en af de mest omfangsrige projekter med inriver PIM, hvor vi gik til grænsen af teknologien for at levere den rigtige løsning.
Avanceret søgemotor hjælper kunderne på købsrejsen
Med så mange produkter på lager kan det for nogle kunder være en udfordring at finde frem til et specifikt produkt. Derfor var der lagt et stort arbejde i søgefunktionen, som var både hurtig og avanceret. Søgemotoren foreslog de mest relevante produkter og tilhørende kategorier via en dropdown-liste. Alt dette imens man tastede, så brugeren hurtigere fandt det rigtige produkt.
Med flere indbyggede, intuitive produktguides til fx reservedele, kabler og rackkombinationer blev kunderne derudover assisteret med information om hvilke produkter, der er kompatible med hinanden.
Selve prisvisningen blev defineret af en yderst kompleks struktur, der tog højde for den individuelle bruger. Hver enkelt kunde modtog deres tilpassede prisvisning på webshoppen, som afhang af en lang række opsatte forretningsregler, der blandt andet krydstjekkede hvilken virksomhedskategori man tilhørte, og hvilke produkter man hyppigst bestilte.
