Vores arbejde med kundeportaler og digitalisering af samhandel tager altid udgangspunkt i en digital formidling og eventuel gennemførsel af centrale samhandelselementer. Det kræver en forståelse af jer og jeres kunder og de processer, som udspiller sig mellem disse, og ikke mindst hvordan de materialiserer sig i forretningsværdien.
Salgsportaler til både B2B, B2C og B2B2C
Dernæst er det centralt for os at sikre en forankring i jeres eksisterende systemportefølje. Ofte med fokus på at tilføre teknologiske platforme, som kan komplementere og udvide de digitale samhandelsmuligheder. Vi ser oftest kundeportaler i forbindelse med B2B-virksomheder, men B2C-virksomheder med lange og gentagne kundeforhold kan også drage nytte af disse.
Igennem de senere år har der været en større interesse i også at fokusere på de såkaldte B2B2C forhold, hvor der både eksisterer en interesse i at handle med direkte kunder, men også at udvide denne med informationer om de reelle forbrugere, når de direkte kunder er forhandlere og distributører.




